top of page
Nyvangskirkens arkitektur

Nyvangskirken i Kalundborg er projekteret af arkitekt Holger Jensen og stod færdig i 1974. Kirken er placeret på en bakketop ved Nørre Allé og Nyvangsvej og har referencer til Grundtvigskirken på Bispebjerg i København.
Materialet er gule mursten fra Ruds Vedby Teglværk med sorte tegl på det høje saddeltag. Bygningen kan udefra minde om et telt med to ens, kamtakkede gavle. Imellem disses forskudte murstykker er indsat høje, smalle glaspartier, som erstatter vinduer.
Det har den virkning, at den midterste del af det sekskantede kirkerum, med altret opstillet i syd, henligger dunkelt, mens lyset falder ind i begge ender. På gulvet ligger gule klinker, og til loftets store, skrå flader er anvendt fyrretræ.
Kilde: danmarkskirker.natmus.dk
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
---|---|---|---|
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
![]() | ![]() | ![]() | ![]() |
bottom of page