


Konfirmation i Nyvangskirken
Et vigtigt skridt på vejen
Der er et tidspunkt i livet, hvor man ikke længere bare er barn – men heller ikke helt voksen. Det er her, konfirmationen kommer ind som en særlig markering: et "nu er jeg på vej"-øjeblik.
I Nyvangskirken handler konfirmation ikke bare om en festdag (selvom dén selvfølgelig er vigtig!).
Det handler også om at være sammen med andre, stille spørgsmål, tale om tro, Gud, livet, døden, kærlighed, retfærdighed – og alt det, der fylder i hoved og hjerte, når man er på vej ind i ungdommen.
Vi skaber et trygt og åbent fællesskab, hvor der er plads til både undren, grin og gode samtaler. Man behøver ikke "tro rigtigt" eller kende alle svar – det vigtigste er, at man er nysgerrig og har lyst til at være med.
Konfirmander i Nyvangskirken
Vi har to konfirmandhold, der følger deres skoleklasser:
Rynkevangskolen
Elever herfra følges med deres klassekammerater. Præsten sender information ud via Aula til alle kommende konfirmandfamilier.
Konfirmationsdatoer:
2025: 26. april
2026: 25. april
2027: 24. april
2028: 29. april
Sigrid Undset Skolen
Også her konfirmeres eleverne sammen i Nyvangskirken. Besked kommer via Aula.
Konfirmationsdatoer:
2025: 18. maj
2026: 3. maj
2027: 25. april
2028: 14. maj
TILMELDING TIL KONFIRMATION
Du tilmelder dig konfirmationsforløbet ved at klikke på knappen herunder:
Er du i tvivl om noget – f.eks. hvis dit barn ikke er døbt endnu, hvis I har særlige ønsker, eller bare gerne vil høre lidt mere – så er I altid velkomne til at kontakte kirkens præst.