


Begravelse eller bistættelse
Når nogen dør – hjælp og støtte i en svær tid
Når man mister et menneske, man holder af, står man midt i sorg, chok og savn – og samtidig er der mange praktiske ting, som skal ordnes. I kirken er vi vant til at hjælpe både med det administrative og med de store tanker og følelser, der kan fylde i sådan en tid. Du/I er ikke alene.
Dødsanmeldelse og praktisk kontakt
-
Når et dødsfald sker på sygehus, sendes dødsanmeldelsen som regel automatisk til kirkekontoret.
-
Hvis dødsfaldet ikke er registreret elektronisk, skal dødsanmeldelsen afleveres hurtigst muligt til kordegnen – enten personligt eller i kirkekontorets postkasse.
-
Dokumenterne kan også indscannes og sendes sammen med anmodningen om begravelse eller bisættelse.
Kirkelig bisættelse eller begravelse
Hvis I ønsker en kirkelig handling, er det vigtigt at kontakte en af Nyvangskirkens præster hurtigst muligt – enten direkte eller gennem bedemanden. Kontakt præsten her
Hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken
Som udgangspunkt betyder et fravalg af medlemskab af Folkekirken, at man ikke ønsker en kirkelig ceremoni ved sin død. Det respekterer vi. I helt særlige tilfælde kan der dog gives dispensation – dette sker efter samtale med præsten og den lokale begravelsesmyndighed.
Begravelsesmyndighedens rolle
Præsten – sammen med kordegnen – fungerer som lokal begravelsesmyndighed. Det stammer fra en tid, hvor præsten ofte var den eneste skrivende i sognet, og nogle af opgaverne er blevet hængende. Det er vores ansvar at sikre, at alt omkring dødsfaldet bliver håndteret korrekt og i overensstemmelse med lovgivningen.
Er du uenig i en afgørelse truffet af begravelsesmyndigheden, kan sagen ankes til Skifteretten.
Har du brug for hjælp, vejledning eller bare en at tale med, så tøv ikke med at kontakte os. Vi står klar til at støtte – både med det praktiske og det menneskelige.
